År 2010 er gået, og jeg venter spændt på sæsonen 2011 og på de forandringer der kommer til at ske. Forandringer vil nemlig komme, da jeg har valgt at forlade Sverige, og tage tilbage til Danmark. Jeg har været glad for at være i Sverige, og det har absolut været et givende 1 1/2 år, til trods for jeg ikke er helt tilfreds med de sportslige resultater. Midt i sæsonen havde jeg en meget forkølet stald og måtte indstille flere stævner. Calypso’s hovsprække har været længere tid om at hele end forventet, men han er nu i form, og han bliver helt klar til 2011. Så selvom sæsonen 2010 ikke gik som planlagt, har det ofte været forhold jeg ikke er helt herre over, der er gået galt. Men samtidig er det kun en selv der har ansvaret for at skabe de ændringer der skal til, hvis jeg ønsker situationen skal forbedres. Derfor har jeg tænkt, og valgt at fokusere på at forbedre 2 forhold – min økonomiske situation og finde endnu en top hest. Dette opfylder min nye situation i Danmark, og jeg ser frem til at komme igang. Jeg flytter til d.1 januar, og fortæller senere herom, når kontrakter, forhold og heste er kommet på plads. Planerne er fortsat at tage 4 uger til Portugal og starte sæsonen, dette har jeg lovet at fortælle om, og vil også gøre det i næste oplæg.
Samtidig sidder jeg faktisk og bliver rørt. Så i håbet om dette ikke blot opfattes som en alm. tak, så vidner disse ord om, at jeg er dybt taknemmelig overfor de personer og sponsorer som har hjulpet mig i 2010. Uden dem havde jeg ikke kunne dyrke den sport jeg holder så meget af, og de projekter jeg har for fremtiden, havde ikke været en mulighed. Jeg har mange at takke, men vil her benytte lejligheden til at takke mine sponsorer:
Sportsmans for at give mig muligheden for, at fodre mine heste med det optimale foder samt tilskuds produkter.
Healthsauna for at finansiere mange af mine udgifter.
Sadelmager Ole Olesen og Bengtshastsport for at levere de bedste sadler.
Lærke

